Esbjerg Stadion - Blue Water Arena

Bygherre Esbjerg Kommune og EFB
Adresse Gl. Vardevej, Esbjerg
Kapacitet 17.500 sidde pl. / 6.000 stå pl.
Byggesum 120 mio. kr.
Konkurrenceform Totalentreprise
Status Afgjort 2007
Ingeniør Frits Nielsen & Jørn Juul Christensen A/S
Entreprenør MT Højgaard, Esbjerg
Samarbejde/Regi Rudolf Lolk A/S, Link-signatur - Team Århus

Det er projektets intension at skabe et oplevelsesrigt og dynamisk stadion som i sin helhed danner de optimale rammer for fodboldkampe, gymnastikopvisninger og store udendørs koncerter.

Målsætning er, at skabe et arkitektonisk og planmæssigt greb som samler hele Esbjerg Stadion i én sammenhængende og lysende bevægelse og danner et klart og præcist legeme – ét ikon byggeri for Esbjerg Fodboldklub - EFB.

Stadions mangeartede tilstødende funktioner indarbejdes i stadions formsprog og trækkes elegant frem som markante skulpturelle elementer og danner bl.a. hovedindgangen mod forpladsen.

Bygningen vil i aftentimerne fremstå som en lysende og bølgende skærm i glas, som i én favnende bevægelse omslutter alle de aktiviteter, som fremover vil være en del af Blue Water Arena - Den blå bølge.