Aftægtsbolig

  Aftægtsbolig
Adresse Syd for Aarhus
Areal 360m2
Status Under udvikling

På toppen af en landskabelig højderyg og med 360gr. udsigt til skov, marker, bølgende terræn og havet kan beliggenheden og de naturlige kvaliteter ikke blive større.

Boligen er udviklet som aftægtsbolig med programmering og disponering til et aktivt og mangfoldigt udeliv og med plads og rum til et stort socialt netværk og  besøgende.

Grundformen tilgodeser de oplagte og mange kig til alle verdenshjørner og giver samtidig altid rum for læ og ophold ift. solens vandring.

Et højt loftet centralt gennemgående rum er rammen om familien og dagligdagen i huset. Værelser og sekundære funktioner flankere det centrale rum.

Overdækkede terrasser og indgange, stort udhæng, højtsiddende vinduesbånd og partielle murværks- og træpartier udgiver den arkitektoniske retning.